Lidt af hvert

Jeg har ikke skrevet på bloggen i et stykke tid, så der er meget at indhente.

Det sidste stykke tid har været alletiders ift. løb. Da jeg løb de 100 km i april, kom jeg under de 9 timer og kvalificerede mig derfor til ultralandsholdet. Jeg blev ringet op, og spurgt om jeg var interesseret i at deltage i VM i Sydafrika til oktober..der var kun et svar. JA!! Pia Joan Sørensen skal også med, og det er fedt at have en at dele oplevelsen med. Især fordi vi klinger ret godt sammen.

Dog har der været nogle uoverensstemmelser mellem organisation og byen Durban hvor VM skal afholdes. Derfor ved vi endnu ikke hvor det bliver. Vi får svar næste uge på hjemmesiden: http://www.iau-ultramarathon.org/

En anden glædelig nyhed er, at Sparta har valgt at betale Pias og mine udgifter til turen. Det er utrolig stort at Sparta er rede til at dække vores omkostninger, og er virkelig taknemmelig.

Træningen har været ret intens på det sidste. Har haft en del træningsture på Winforceruten sammen med andre fantastiske mennesker, og hvis I har lyst, kan I læse Fabrícios beretning fra ruten her: http://fabriciobastian.com/2013/05/winforce-100-50km-training/

Derudover har jeg selv taget en del lange ture. Jeg løb en max test som min træner på Team Easy Run lavede, og nogle dage efter skulle jeg prøve at løbe en 10 km hurtigt (for første gang i mange år), men det gik godt. Løb den på 40.02 og fik en 3. plads. Det var sjovt at prøve, men er nok mest til de lange ture.

Jeg er stadig oppe at køre over Hammer Trail, og kan kun sige at jeg vil have mere mere mere.. Elsker den følelse jeg får, når jeg løber i naturen. Det er som at være på eventyr, man ved aldrig rigtig hvad man ender ud i, men får for det meste en rigtig god oplevelse. Derudover er trail virkelig socialt, og man møder en masse spændende mennesker, som deler samme passion som en selv.

Der er meget for mig at lære i trail endnu, men går og fifler med tanken om at løbe Zugspitze og transgrancanaria næste år.

I sidste uge var jeg i Næstved for at løbe et marathon som træning. Det var Fredskov Marathon. Annette opnåede i søndags sit mål om at nå 366 marathon på et år. Hatten af for hende. Er meget imponeret over hendes viljestyrke og for det meste smilende ansigt. Sådan.

I dag var jeg på en 30 km tur ved Dyrehaven, Gentofte Sø mm , hvor min veninde Stephanie gjorde mig selskab på sin cykel. Life’s great!!

Jeg vil snart skrive igen:)

Ciao

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s